Invitation til releasefest: Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt – Sex fantastiske Fortællinger

posted in: Nyheder | 0

 

Guddommeliggørelsen 3 kaptajn billeder

I maj udkommer David A. Jensens ‘Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt – Sex fantastiske Fortællinger ‘. Du er hermed inviteret til denne officielle prerelease og fejring af udgivelsen, d. 9. maj (Kristi Himmelfartsdag) i LiteraturHaus.

🔥 Dette er det officielle release event, hvor du kan købe bogen 🔥 signeret, før officiel udgivelse og inkl. lidt godt til ganen med drikkevarer fra forlaget. Hertil vil der være oplæsninger fra bogen, Spoken word koncert fra Ny Romantik, musikalske indslag og hyggelig socialisering, hvor vi fejrer bogens budskab; vores indre guddommelighed, instinkterne og kærligheden mellem os.

✨✨✨🔥 Om Guddommeliggørelsen🔥✨✨✨
”Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt – Sex fantastiske Fortællinger” udkommer i maj 2024 og udforsker de maskuline og feminine instinkter i deres møde med hinanden. Igennem seks fantastiske fortællinger indvies vi i nøglepunkter i karakterernes liv. Deres intime møder med andre mennesker, sig selv og det kollektive ubevidstes indgriben. Vi er med dem, når de guddommeliggøres igennem valget af deres instinkt og seksuelle frigørelsesproces. Og som voyeur forføres vi ind i virkeliggørelsen af deres drømme, mens de fletter sig ud og ind af hinandens historier gennem livet.

🌿💫
Bogen stiller spørgsmålet: Hvad nu hvis du altid havde modet til at følge dit dybeste instinkt? Ikke dine forestillinger, fantasier eller frygt, men dit sande instinkt.
Hvis nu du altid turde gå med din seksuelle drivkraft og sanseligheds begær. Ville livet være et større eventyr, lykken følge med, eller ville du blive forført til forfald og skam?

🔥💫
Guddommeliggørelsen er skrevet i romanformat, iscenesat som seks fortællinger. De seks historier og deres karakterer væver sig ind og ud af hinandens liv og har seksualiteten og det menneskelige instinkt som dramaturgisk drivkraft. Fortællingerne tager udgangspunkt i den magiske realisme, herunder Karen Blixens fortællinger, og en moderne fortolkning af folkeeventyret som inspiration. I de dybere lag er fortællingernes arena skabt med inspiration fra myternes verden, Carl Jungs univers og shamanismens virkelighedsopfattelser, sat i en moderne kontekst. Ofte iværksat og skildret igennem karakterernes indre bevidsthedsstrøm.

✨💫
Den grundlæggende præmis for bogen og dens fortællinger er, som titlen antyder, at den menneskelige intuition og (dyriske) instinkt – herunder seksualitetens drivkraft, bør prioriteres højere som navigationsparameter i livet. At ved at følge instinktets vej, finder man magien i livet, en åbning til en anden dimension, hvor tiden står stille og drømmenes og ideernes plan manifesterer sig som virkeligheden. På sådan en måde, at bogen trækker tråde til renæssancen, romantikken og antikken, men med nye lag af frisind og seksualitet som drivkraft.

I bogens historier møder du;

– Esther Silke der indleder et seksuelt forhold til den unge og smukke spirituelt søgende Daniel. Og åbner en port til en helt ny verden for ham.

– Satyrskoven: Pædagogen Anna, der på en ferie stikker af fra sin akademiker kæreste og hans venner, og søger dybt ind i Grækenlands sagnomspundne skove. Her møder hun, som æresgæst til en hemmelig skov ceremoni, sin egen seksual drift i en hidtil ukendt og voldsom form.

– Solens søn: En midaldrende mands kamp mod solens varme, andre menneskers overflade og sin egen angst.
En rejse ind i den moderne ensomme mands virkelighedssfærer, lave selvværd og seksualitet.

– Guddommeliggørelsen: Gry, der drages af den mystiske Balder og efter en flirt følger efter ham ned seksualitetens underverden. Hvor hun indføres i verdens sande drivkraft og opdager hvad der i virkeligheden får jorden til at drage om sin egen akse.

– Syv sjæles slør: Den unge succesfulde komponist Thomas, der på et kreativt ophold i Italien, møder en pensioneret kaptajn og skibsreder og inviteres til hans luksus villa i Bjergene fyldt med kvinder. Følg med ham når han får alle sine vildeste sex fantasier opfyldt og mere til. Og opdager seksuelle drifter han
ikke selv anede han havde, så han til sidst må vælge mellem kærligheden og til fristende liv med fri sex og masser af penge.

– Solstrejf i syrener: En 18 årig ung mands opvågnen til sin manddom og maskuline seksualitet igennem mødet med sit hjertes udkårne – og hendes mor.

Bogen har været 17 år undervejs og er genskrevet gennem tiden, så karakterernes aldre og oplevelser er mere autentiske.

🔥🔥🔥
Om forfatteren
David A. Jensen er forfatter, digter og eventskaber. Han er forfatter til klimabørnebogen Isbjørnen Isaac og digt-konceptet Ny Romantik med Spoken Word installationer på bl.a. Gl. Strand, Thorvaldsens Museum og Den Hirschsprungske Samling. I en periode var han Roskilde Festival poet og skrev teksterne til Orange- og Arena Scene. David har sit skriveværksted på Charlottenlund Slot, hvorfra han også driver det antropologisk baserede eventbureau The Tribe.

– Vi ses til eventet eller inde i bogens magiske verden.

🌱🌱🌱🌱

Der er begrænsede antal pladser til det officielle release event her. Ønsker du at sikre dig en plads, kan du forudbestille bogen på
Mobile pay box 7989ER = Guddommeliggørelsens fest: 300 kr. Så ligger der en klar til dig til eventet 9. maj i LitteraturHaus
Eller på webshoppen og Brug rabatkode: 9maj
Så trækkes fragt fra og forlaget har bogen klar til dig til eventet.
Køb af bogen giver automatisk adgang til eventet inkl. drikkevarer.
Der er bar under eventet i LitteraturHaus kælderbar.

Bemærk. Drikkevarer og anden forplejning inklusiv fra forlaget, er kun hvis du køber bogen!

Husk også at tilmelde dig facebookevent her, når du har købt bogen:
https://www.facebook.com/events/707335858275609/

Og bogen købes / bestilles her:

Forudbestil Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt

”Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt ”udkommer i foråret 2024 og udforsker de maskuline og feminine instinkter og deres møde med hinanden. Igennem seks fantastiske fortællinger indvies vi i nøglepunkter i karakterernes liv. Deres intime møder med sig selv, andre mennesker og det kollektive ubevidstes indgriben. Vi er med dem, når de guddommeliggøres igennem valget af deres instinkt og seksuelle frigørelsesproces. Og som voyeur forføres vi ind i virkeliggørelsen af deres saftige drømme, mens de fletter sig ud og ind af hinandens historier gennem livet.
”Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt ”udkommer i foråret 2024 og udforsker de maskuline og feminine instinkter og deres møde med hinanden. Igennem seks fantastiske fortællinger indvies vi i nøglepunkter i karakterernes liv. Deres intime møder med sig selv, andre mennesker og det kollektive ubevidstes indgriben. Vi er med dem, når de guddommeliggøres igennem valget af deres instinkt og seksuelle frigørelsesproces. Og som voyeur forføres vi ind i virkeliggørelsen af deres saftige drømme, mens de fletter sig ud og ind af hinandens historier gennem livet.

Leave a Reply