Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt

299,95kr.

Hvad nu hvis du altid havde modet til at følge din dybeste lyst og instinkt? Ikke dine forestillinger, fantasier eller frygt, men dit sande instinkt, sanselighed og seksuelle drivkraft. Ville livet være et større eventyr, lykken følge med, eller ville du blive forført til forfald og skam?

“Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” udforsker de maskuline og feminine instinkter og deres møder med hinanden. Igennem seks fortællinger indvies vi i nøglepunkter i karakterernes liv, hvor de står over for valget mellem at følge deres inderste lyster eller lade sig styre af forventninger og normer.

“En velskrevet og interessant samling af erotiske fortællinger”
– Lektørudtalelse fra Merete Trap; Dansk Biblioteks Center

 

“Sproget i de seks fortællinger, er skrevet virkelig godt og nutidigt. Under hver linje, ligger der små sætninger som er med, til at få historien til at gro endnu mere og jeg vil sige at erotikdelen i alle seks historier er skrevet meget neutralt, så alle kan være med. De enkelte personer som optræder i bogen, har en god dybde hvor der kan mærkes en lidenskab som enten er derinde eller bliver fundet i fortællingen.
Jeg giver 5 hjerter ud af 6 hjerter, fordi jeg fik en speciel læseoplevelse”
❤️❤️❤️❤️❤️
Mulles Bogblog; nomineret til årets bogblogger

 

“En vigtig refleksion af binariteten og essentialistiske kønsforståelser, hvormed der kan siges at opstå en subversiv protest. I dette perspektiv giver Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt – foruden at være medrivende fortællinger i grænselandet mellem (erotisk) fantasi og virkelighed – lysten til at diskutere og problematisere de kønsforståelser, kønsroller og instinkter, der kommer til syne i novellesamlingen.”
Nathalie De Vallier; Modspor

 

“Har læst den første novelle Esther Silke, under stearinlysets skær med min kæreste… Wow in smuk fortælling, med dyb indsigt og forståelse. Så utrolig flot skrevet at vi glæder os til at læse den næste erotiske novelle i guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt.”
– Michaell Ravn; Iværksætter

 

“Dyk ned i “Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” og lad dig forføre af de saftige fortællinger, mens du udforsker den menneskelige natur.”
– eReolen

 

Bogen er trykt i hardback med luksuspapir og er på 340 sider. “Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” er ude i begrænset oplag.

Bestil bogen med det samme og sikr dig et 1. eksemplar. Eller læs videre om David A. Jensen, bogen og dens filosofisk erotiske tema herunder.

 

Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt

Som en voyeur oplever læseren karakterernes intime møder med sig selv, andre mennesker og det kollektive ubevidstes indgriben. Vi følger dem i deres valg af instinkt og seksuelle frigørelsesproces, der indleder en rejse mod følelsen af indre guddommelighed og frihed.

Bogen bevæger sig stilfuldt mellem novelle-, roman-, og eventyrgenrerne og inviterer læseren til en erotisk-filosofisk udforskning af den menneskelige natur. Karaktererne fletter sig ind og ud af hinandens liv og historier, mens de bevæger sig gennem forskellige livsstadier og tider. De skæbnebundne tråde, der væver historierne og karaktererne sammen, åbner op for nye dimensioner og forståelser ved genlæsning, samtidig med at de enkelte historier, står som medrivende fortællinger i sig selv.

I bogen møder læseren, udover den gennemgående hovedperson, bl.a. karakterer som den erotiske 60- årige Esther Silke, der forfører og åbner en ny verden for vores hovedperson som en spirituelt søgende ung mand, Anna, der i Grækenlands vilde skove oplever en voldsom form for seksuel drift, og komponisten Thomas, der må vælge mellem kærligheden i Svendborg og et fristende liv med fri sex og masser af penge i et paradis ved Middelhavet.

”Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” kredser om søgen efter frihed og en følelse af indre guddommelighed med seksualiteten som drivkraft, samtidig med at den dykker ned i de dybere lag af menneskets underbevidsthed og verdens ubevidste sammenhængskraft. Bogens fortællinger er blandt andet inspireret af mytologiernes verden, Karen Blixens fortællinger, Carl Gustav Jungs- og Shamanismens verdensbillede, og ikke mindst de oprindelige folkeeventyrs sexdrive.

Dyk ned i “Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” og lad dig forføre af de saftige fortællinger, mens du udforsker den menneskelige natur.

 

David A. Jensen (f. 1979) er forfatter, digter og konceptudvikler. Han er foruden ”Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt”, blandt andet forfatter til klimabørnebogen “Isbjørnen Isaac” og digtkonceptet “Ny Romantik”, som udover bogen inkluderer spoken word-installationer og koncerter på anerkendte kulturinstitutioner som Gl. Strand, Thorvaldsens Museum og Den Hirschsprungske Samling. Med en baggrund i antropologi og dramaturgi fra Københavns Universitet bringer han en grundlæggende forståelse for menneskets natur og historie ind i sit forfatterskab. Han har været Roskilde Festival poet og skrevet teksterne til Orange- og Arena Scene. David har sit skriveværksted på Charlottenlund Slot, hvorfra han også arrangerer historiedrevne events.

❤️❤️❤️


Om den erotiske litteratur i historien

Erotisk litteratur har en lang historie, der strækker sig tilbage til antikken og har udviklet sig gennem århundrederne. I forskellige kulturer og perioder har skriftlige værker udforsket menneskets seksualitet, begær og intime relationer på forskellige måder. Fra de antikke græske og romerske epoker, hvor erotisk poesi og prosa blev fejret som kunstformer, til middelalderens erotiske myter og legender, har skriverier om kærlighed og lidenskab altid fascineret og tiltrukket læsere.

I det 20. århundrede oplevede den mere seriøse erotiske litteratur en genopblussen med forfattere som D.H. Lawrence, Henry Miller og Anaïs Nin. Disse forfattere brød tabuer og udforskede seksualitet og begær på en åben og ærlig måde, hvilket gjorde dem kontroversielle og samtidig populære blandt læsere.

I dag har erotisk litteratur taget mange former og afspejler det moderne samfunds skiftende syn på seksualitet og intimitet. Fra romantiske romaner til mere eksperimenterende og grænseoverskridende værker, tilbyder genren et bredt udvalg af fortællinger, der udforsker menneskets dybeste ønsker og fantasier.

Gennem historien har erotisk litteratur ikke kun underholdt, men også udfordret samfundets normer og opfattelser af køn, seksualitet og relationer. Med nutidens digitale platforme er erotisk litteratur mere tilgængelig og dyrkes mere end nogensinde før.

 

Guddommeliggørelsens tråde

Udforsk en ny dimension af erotisk litteratur med “Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” af David A. Jensen. Gennem seks fantastiske fortællinger inviteres læseren ind i en verden af sanselighed, lidenskab og dybde. Bogen bevæger sig elegant mellem genrer som roman, novelle og eventyr, og skaber en unik oplevelse af sensuel litteratur, der trækker tråde til- og ærer erotikkens historie og dybdepsykologiske symboler.

I den erotiske bog udforskes ikke blot den fysiske lyst, men også de dybere lag af psykologi, filosofi og selvudvikling. “Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” berører emner som tantrisk litteratur, hvor den seksuelle udforskning møder filosofiens verden, og åbner døren til en ny form for erotisk skønlitteratur.

Med et fokus på både det erotiske og det åndelige, inviterer bogen læseren til at dykke ned i en rejse af selvopdagelse og intellektuel stimulation. Det er ikke bare en samling erotiske noveller, men en dybdegående udforskning af den menneskelige natur og vores dybeste instinkter.

Opdag en ny måde at tænke på erotisk litteratur på med “Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” – en bog, der måske kan sætte nye standarder inden for romantiske bøger og erotisk skønlitteratur.

Beskrivelse

❤️

Sprog: Dansk
ISBN: 978-87-93215-41-2
Sideantal: 340
Forlag: Copenhagen Storytellers
Forfatter: David A Jensen
Indbinding: Bog, Hardcover
Udgivet: Maj 2024
Oplag: 1. Oplag

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *