Den forkerte vej

2 anmeldelser af Den forkerte vej

1. 

   Vurderet 4 ud af 5

   B for bog – juni 4, 2017

   Michael Dyst præsenteres af forlaget Copenhagen Storytellers som “digter fra Vestegnen”, og jeg formoder at den oplysning er en eller anden form for kvalitetsstempel. Forfatteren er udover digter, også musiker, spoken word perfomer og klovn. Han er også tidligere danmarksmester i Poetryslam. Med disse oplysninger in mente, havde jeg ikke den fjerneste idé om hvad jeg kunne forvente. Forfatteren er jo tilsyneladende et kulturelt overflødighedshorn, og så står ret mange muligheder åbne.

   Af pressemeddelelsen der blev udsendt i forbindelse med udgivelsen fremgår det at bogen taget et filosofisk udgangspunkt, og er en fortælling om det at tage en anden vej end normen. Det er det måske også, men det var ikke det jeg så. Jeg så mere en vred ung mand, med et udpræget ønske om at gå i hundende, og om vejen til disse hunde. Digtene var ok, men jeg blev deprimeret af at læse dem. Tonen er dyster, og nogen havde skruet pæren ud af den lyse fremtid. Det hele var sort. Jeg kunne heller ikke få digtene til at fungere. Der manglede rytme, og der var alt for mange kiksede festsangsrim på underlige steder. Jeg havde bestemt mig for, at “Den forkerte vej” ikke var noget for mig.
   Så var det jeg kom i tanke om det med at forfatteren er musiker og spoken word performer, og så begyndte jeg at ane en rytme og en sammenhæng. Jeg greb det sikkert helt forkert an, men da jeg først fik iført mig et par posede joggingbukser, en alt for stor hættetrøje, en vulgær guldkæde og sad og kastede håndtegn rundt på må og få, mens jeg læste digtene som var det raptekster, så virkede det. Hold da fast hvor det virkede. Teksterne åbnede sig, rytmen bar ordene, og de kiksede festsangsrim gav sindssygt god mening. Det mærkeligste er, at den sorte dommedagsstemning faktisk lettede lidt, og jeg fik øje på den (stadigt vrede) unge mand der ikke gider flere normer. Det med det filosofiske, fik jeg ikke rigtig øje på, men det gør egentlig heller ikke noget. Digtsamlingen fungerer også uden at man oversælger den.

   “Den forkerte vej” mindede mig om, at hvis en tekst ikke fungerer, behøver det ikke at være teksten der er noget galt med. Det kan også være læseren selv der ikke formår at lukke den op, og det kan faktisk godt betale sig at prøve at gribe teksten an på en ny måde. Nogle gange, som i dette tilfælde, åbnede det Michael Dysts digte, og pæren (omend en sparepære – man skal jo nødig virke for begejstret) blev igen skruet fast i den lyse fremtid.

   Godt gået Dyst! Selv om jeg næsten er 20 år ældre end dig, og vi helt tydeligt lever i hver sit hjørne af universet, er jeg klar hvis du en anden gang kaster dine ord ud i forsvarsløs verden.

   http://www.bforbog.dk

2. 

   Vurderet 4 ud af 5

   Inge Jørgensen – juni 4, 2017

   Digtene handler om de mørke sider af livet. Der er en tone af misbehag over livet og tilværelsen. Der er noget som lurer i skyggerne, måske et alkoholmisbrug, måske en angst for at blive gammel. Det kan være svært at tolke. Især hvis man læser bogen ud i en køre.
   Jeg havde stor glæde af først at læse alle digtene og siden læse dem enkeltvis, da de så giver et mere nuanceret blik på hvad det er forfatteren gerne vil frem med. For han har i den grad noget på hjertet.

   Forfatteren har en naturlig skepsis overfor andre og overfor hvor livet bringer ham hen, men et eller andet sted også en nysgerrighed for hvad der sker hvis man tør bryde de traditionelle veje og konventioner. Det virker i hvert fald som om forfatteren gerne vil provokere selv om han måske dybest set selv er lidt angst for at gå glip af noget igennem tilværelsen.

   Jeg kan rigtig godt lide den dystre tone der er undervejs, omend man nok skal have lidt erfaring med nogen ting i ens hverdag som ikke har været helt nemme, før digtene virkelig fanger og giver mening. Personligt kunne jeg relatere til flere ting i mit eget liv der ikke altid har været helt nemme og som har gjort at jeg har stillet spørgsmålstegn ved hvorfor det egentlig er vi er sat på jorden. Så det er klart digte som giver læseren noget at tænke over.

   http://livstegnfraummi.blogspot.dk/2017/06/boganmeldelse-den-forkerte-vej.html