Copenhagen Storytellers er et nystartet og nytænkende forlag, med rødder i den Københavnske poesiscene. Vores primære udgivelsesområder er digte og noveller med fokus på den gode, innovative og gerne lidt skæve fortælling, som er værdiskabende. Fortællingen er således bærende i alt, hvad vi laver, og ud over digtekunsten har vi en række unikke fortællinger i støbeskeen. Fortællinger fra et andet perspektiv end det sædvanlige, der bidrager til et, indblik fra skjulte verdener. Det kan være alt fra stemmer fra samfundets skyggeside til mytologiske grundfortællinger, der bringes ind i en moderne kontekst og gennem en ny slags magisk realisme, bringer dybere aspekter ind i skildringen af vores samfund og personerne, der lever i det. Vi dyrker den unikke fortælling. Vores læsere skal blive klogere og få præsenteret livssyn og anskuelser, de ellers kun vil møde få andre steder i samfundet.
Forlaget er startet af de kreative iværksættere og forfattere Michael Juhl Svendsen & David A Jensen. Vi ønsker at give forfattere gode vilkår hos os. Både økonomisk og konceptuelt. Især i selve udgivelsesprocessen, hvor vi praktiserer den gamle dyd, at redaktørerne er med til at gøre værket så stærk så muligt, istedet for blot at rette kommaer. Derudover lægger vi vægt på, at vores forfattere får en skarp kant, deriblandt mulighed for at tilvælge flere markedsføringskanaler.
Vi står ligeledes bag litteraturscenerne: Ord i Karens minde, de afgåede scener Poesi i Tranquebar & Ord & Cocktails, samt konceptet Digtsamleren.dk. Scener vi har skabt til forfattere, dels fordi vi ønsker at give forfattere de optimale vilkår og ønsker at dyrke deres personlige talent.
Copenhagen Storytellers udgav vores første bog i forsommeren 2014.