Poesi I Tranquebar – Antologi 2014
Bogen repræsenterer en lang række forskellige forfattere, hvis tekster er blevet udvalgt af udøvende og lyttende, på den lyriske scene Poesi i Tranquebar. Selve bogen tager dig med ind i humor, politik, kærlighed og sorg. Den repræsenterer i høj grad samfundet, og samtidigt de udøvende forfattere i undergrundsmiljøet i København. Repræsenterede forfattere i bogen er: Ulrik Grabowski Michael Dyst Tristan Karlsen Michael Zittergong Bonnesen Regitze Lindgreen Poul Lykholt Egon Dyst Paloma Alves Michael Juhl Svendsen Methe Skjoldeng Christina Dylov Cecilie Sund Kristensen Erik Hansen Yong Sun Gullach
not rated 99,00kr. Tilføj til kurv
Pulsens Koordinater
Pulsens Koordinater er en kunstnerisk rejse, om det at miste sig selv og finde sig selv i processen. Historien begynder med en kvindes mistede hjerte, og tager dig med igennem et sanseberusende hav af følelser, tanker og nye erfaringer. En skyggevandring gennem Københavns gader i jagten på hendes indre puls og storbyens vildskab, med hver tekst som et koordinat på denne rejse. Uddrag fra digtet 'Istedgade, Første sok': "Du leder efter sterile nåle til at lappe dit hjerte i jagten på din egen puls som dengang du græd og ikke kunne finde hjertet fordi det var blevet trampet på midt i myldretiden" Om forfatteren: Nanna Lundgaard Arbøl, (f. 1989.), er bosat i København Ø. Hendes tekstunivers er et forsødet indblik i de rå følelser, der med sine Disney- og eventyrsreferencer ofte skildrer den moderne kvindes kamp fra ung pige til kvinde, som en underspillet indre konflikt.
not rated 199,95kr. Tilføj til kurv
RADIKAL – debatbog af Sofie Carsten Nielsen, Peter Lauritsen og Rune Christiansen
RADIKAL – debatbog af Sofie Carsten Nielsen, Peter Lauritsen og Rune Christiansen 139,00 DKK Radikale Venstres politiske leder Sofie Carsten Nielsen har sammen med hovedbestyrelsesmedlem Rune Christiansen og professor Peter Lauritsen skrevet en debatbog om radikale værdier. Hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen? Bogen er forankret i den nyere politiske Danmarkshistorie. Og som et kulturhistorisk manifest, illustrerer den, hvorfor vi skal tænke radikalt, når vi skaber vores fremtid. Bogen præsenterer Georg Brandes, Viggo Hørup og Elna Munch og trækker forbindelser mellem deres tanker om bl.a. frihed, lighed og demokrati til aktuel radikal politik. Radikale Venstre defineres som et pragmatisk og kompromissøgende parti, men også som en bevægelse, der altid tænker sine grundlæggende værdier ind i det politiske arbejde. For hvis et parti og en bevægelse glemmer sine værdier, bliver det værdiløst. Bogen er skrevet med det udgangspunkt, at vores frihed, grundlæggende rettigheder og liberale demokrati er under pres i disse år. Forfatterne gennemgår en række konkrete og nutidige eksempler på netop dette, og argumenterer for nødvendigheden af et nyt moderne gennembrud i dansk politik. I forlængelse heraf, fremsætter forfatterne ti radikale bud på, hvordan et sådant gennembrud kunne tage sig ud. Læs bogen og bliv klogere på fremtiden – gennem historien. Forfatterne ønsker at takke Støtteforeningen Fremsyn for at have muliggjort bogens udgivelse.  
not rated 139,00kr. Tilføj til kurv
SOULMATES
Soulmates -Vi lover du blir’ forelsket Tag med digteren Claus Ankersen på et uforglemmeligt eventyr ind i moderne kærlighedsmytologi. Digtsamlingen ’Soulmates’ er en fortælling om jagten på kærligheden, om de tidløse lyserøde skyer alle elskende bor på indimellem og hvad der sker, hvis man falder ned fra dem. Bogen skildrer møder mellem søgende mennesker, kærligheden der opstår, og spejlet vi holder op for hinanden i søgen efter det perfekte parforhold. Men findes den eneste ene, har vi en Soulmate eller flere måske? Eller er det hele bare en romantisk fantasi, forstærket af moderne Hollywood kultur? Bogen leger med begrebet ”Soulmate” og er samtidig en hyldest til kvinder og kærligheden fra en mandlig digters perspektiv. Digtene hylder kvindekønnets mangfoldighed og tager dig med på kærlighedsbesøg i alverdens kvindelige personaer. Vi møder den sarte pige, den liderlige, den vilde, den følsomme, den frække kvinde, den moderlige, den reflekterende, den eksotiske, dem der rummer det meste. Og så møder vi hende der, hende der bare bliver ved med at dukke op igen og igen og igen. Soulmates er den internationalt anderkendte digter og performancepoet Claus Ankersens 8. Bog. Claus er uddannet antropolog og arbejder ved siden af forfatterskabet som kunstner, yogi og journalist. Han har performet og udstillet i 19 lande verden over, og udvalgt materiale er oversat til 11 sprog.
not rated 219,95kr. Tilføj til kurv
Superhelt
SUPERHELT er en poetisk fortælling om at blive far til en søn, når man aldrig har været søn for en far. En problemstilling, der sætter fokus på den kulturmæssige patriarkalske diskurs, som er at finde indenfor alle grene i det danske samfund. I denne konstellation er faren overhovedet og rollemodellen for sin søn. Det er ham der lærer sønnen, hvad det vil sige at være en rigtig mand. SUPERHELT gør op med denne forestilling og viser, hvordan rollemodeller lige så vel kan være en mor.  Om forfatteren: Özcan Ajrulovski (f. 1987) debuterede i 2017 med den anmelderroste digtsamling Jeg vågner op som fremmed, der er blevet fast pensum på flere folkeskoler og gymnasier. Han har været med til at skrive sangen Ramadan i København, som i 2020 blev optaget i højskolesangbogens 19. udgave. Özcan er uddannet multimediedesigner og har en PBA i Digital konceptudvikling.
not rated 199,95kr. Tilføj til kurv
Undervejs
’Undervejs’ er en debutdigtsamling af Tobias Larsen, som udspiller sig et sted mellem dreng og mand, et sted ude i nattens jazzede vildskab og inde i det skrøbelige selv. Det er et nutidigt billede af den flyvske kærlighed, skrevet i et beatpoetisk univers, sat til saxofonernes zig-zag mod månen, når man er fanget undervejs i livet. Tobias Larsen (f. 1991), bosat i København V. Hans tekstunivers er en rytmisk kælen jazz, som er kogt ind med byens lamper, lys og røg. De skildrer på den ene side den helt jordnære levede skrift, men er samtidigt et indblik i sjælens skrøbelighed og lyst til både fordybelse og fortabelse.
199,95kr. Tilføj til kurv