Jeg vågner op som fremmed – en lyrisk debatbog af Özcan Ajrulovski

179,00DKK

Den anmelderroste digtsamling og debatbog”Jeg vågner op som fremmed” er digteren og debattøren Özcan Ajrulovskis litterære bidrag til integrationsdebatten.

Vi får igennem digtsamlingen en uddybende skildring af, hvordan man som etnisk minoritet skal bevise sit tilhørsforhold til den danske stamme og hele tiden skal vælge mellem at identificere sig som muslim eller dansker. Men står man uden for de danske kulturværdier, bare fordi man er muslim og har et anderledes ophav? Eller vælger man selv graden af integration?

Bogen trækker tematisk tråde til værker som Albert Camus’ ”Den fremmede” og Rainer Werner Fassbinders film ”Angst æder sjæle op.” Forordet afsluttes med ordene:  ”Jeg er den fremmede. Uanset hvor jeg er.” Scenen er således sat, når Özcan tager os med ind i fremmedgørelsens dybe rødder. Ind bag et dansk-muslimsk kulturperspektiv på hvordan og hvorfor man stadig efter 3 generationer behandles som fremmed, selv om dansk er ens modersmål, og der står dansk i ens pas.

Özcan Ajrulovski (f.1987) er opvokset i Københavns Nordvest kvarter og bosiddende i Herlev. Han er tredje generations indvandrer og efterkommer af gæstearbejdere fra ex-Jugoslavien med makedonsk-tyrkisk baggrund, der kom til Danmark i 1960’erne, under akut behov for arbejdskraft udefra. Özcan er aktiv debattør og har en stor følgeskare på de sociale medier, hvor han sætter ord på livet som nydansker, kulturforståelse og de store integrationsspørgsmål.

Tilføj til kurv og hav den direkte i din postkasse om få dage.

Kategori:

Beskrivelse

”Jeg er vild med denne bog, den er yderst velskrevet, vedkommende og så utrolig vigtig” – Bognørden – 6 Hjerter

”Jeg er begejstret og anbefaler denne digtsamling til alle der gerne vil være klogere i udlændingedebatten” – Maria Lephant Reads

”En meget speciel bog”… ”klart en digtsamling som kan skabe debat” – Hverdagens Baggård

”Om alt det der kommer når man ikke druknede, men drukner i integration.” – Haifaa Awad

”vigtigt at sætte ord på” – Berlingske

 

Sprog: Dansk
ISBN-13: 978-87-93215-19-1
ISBN-10: 87-93215-19-3
Sideantal: 120
Forlag: Copenhagen Storytellers
Forfatter: Özcan Ajrulovski
Indbinding: Bog, Hæftet
Udgivet: 28.09.2017
Oplag: 1. Oplag

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Jeg vågner op som fremmed – en lyrisk debatbog af Özcan Ajrulovski”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *