Pressemeddelelse – UNDERVEJS

posted in: Nyheder | 0

Digtsamlingen ’Undervejs’, af Tobias Larsen, udkommer d. 14/09-2016
på Forlaget Copenhagen Storytellers.

 

Undervejs til noget mereUndervejs

’Undervejs’ er en debutdigtsamling af Tobias Larsen, som udspiller sig et sted mellem dreng og mand, et sted ude i nattens jazzede vildskab og inde i det skrøbelige selv. Historien tager udgangspunkt i en ung mand, som forlades af sin store kærlighed og derefter flygter i sine tanker og byen, for så til sidst at finde noget mere. Det er et nutidigt billede af den flyvske kærlighed, skrevet i et beatpoetisk univers, sat til saxofonernes zig-zag mod månen, når man er fanget undervejs i livet.

Bogen trækker på beattraditionen og er et helt særligt bud på nyere dansk beat poesi. En kærlighedserklæring af de helt store til livets rytmer. Den er på 110 sider og har en vejledende udsalgspris af 179,- kr. Forudbestil bogen her: UNDERVEJS

Udgivelsesfesten finder sted på Copenhagen Jazzhouse. Scenen bliver denne aften forvandlet til et sansebombardement af ord og rytmer. I et univers af jazz, beat, boheme og spoken word genialiteter, der sjældent er set mage. Arrangementet er gratis, dørene åbner kl. 19 og programmet starter 19.30.
Se arrangementet på facebook her: UDGIVELSESRECEPTION UNDERVEJS


En forfatter med mange ansigter

Billede1Tobias Larsen (f. 1991), bosat i København V. Hans tekstunivers er en rytmisk kælen jazz, som er kogt ind med byens lamper, lys og røg. Det skildrer på den ene side den helt jordnære levede skrift, men er samtidig et indblik i sjælens skrøbelighed og lyst til både fordybelse og fortabelse.

Tobias er poet, forfatter, musiker og ikke mindst spoken word performer. Han er kendt fra oplæsninger på Hovedbiblioteket i København, Ord på Flisen, Copenhagen Poetry Club og diverse andre lyrikarrangementer. Derudover har han med musik-lyrikprojektet Katolysik, et band, som udfordrer spoken word genren, spillet på en lang række barer, cafe’er og spillesteder. Senest har de udgivet en EP, som blev optaget i forbindelse med en koncert på Jazzhouse. Se Katolysik performe live på Jazzhouse via linket her: https://youtu.be/PXv1c-98ANE

 

 

 

Skriv et svar